Refleksioner

Vores identitet i Kristus afhænger ikke af de omstændigheder, vi gennemgår, men af Ham, som har defineret os.

I hverdagen ændrer vores identitet sig ikke efter vores situation eller vores ydre. Den er fastlagt af en autoritet. På samme måde er vores åndelige identitet givet af Gud og forbliver den samme, uanset hvilke sæsoner vi går igennem.

"Hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til." (2. Korintherbrev 5,17)

Alligevel lader vi ofte vores omstændigheder definere vores opfattelse af os selv. Vi ser på det, vi oplever, i stedet for at holde fast i det, Gud siger.

Lad os lære at se os selv gennem Guds ord og ikke gennem vores situationer.

I Nykøbing Mors Frikirke tror vi på, at denne sandhed forvandler liv og bringer stabilitet, håb og tryghed.

Gud velsigne jer.

I en verden præget af uro og forandring kan fred virke afhængig af vores omstændigheder. Men den sande fred kommer ikke fra det, der sker omkring os. Den kommer fra det, vi tror på.

Troen lærer os ikke at bygge på det, vi ser, men på det, Gud siger. Når omstændighederne skaber uro, giver troen en indre ro. Den hjælper os med at overgive det, vi ikke selv kan kontrollere, til Gud.

At tro er at have tillid. Og at have tillid til Gud er at finde hvile.

Troen benægter ikke livets udfordringer, men den lader dem ikke få det sidste ord. Den forankrer os i en sandhed, der er større end vores følelser: Guds trofasthed.

"Den, der stoler på dig med et fast hjerte, bevarer du i fred, i fred." (Esajas 26,3)

Jo mere vores tro vokser, jo mere vokser også freden i os. Ikke fordi alt ændrer sig omkring os, men fordi noget forandres inde i os.

Vi taler alle om kærlighed. Men elsker vi egentlig på samme måde?

Vi "elsker" mad, en bil, en ven, en ægtefælle… Men det er ikke det samme. Ordet er det samme, men betydningen er forskellig.

Bibelen viser os, at der findes forskellige former for kærlighed: Eros tiltrækker, phileo knytter bånd, men agape giver. Man kan føle tilknytning uden at give sig selv. Man kan begære uden at elske sandt.

Den sande kærlighed bliver åbenbaret i Jesus Kristus.

"Ingen har større kærlighed end den, der giver sit liv for sine venner." (Johannesevangeliet 15,13)

Kristus taler ikke kun om kærlighed. Han viser den. Han giver. Han overgiver sig. Han ofrer sig.

Gud elsker, og han handler. Han gav sin søn.

"For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn…" (Johannesevangeliet 3,16)

Kærlighed i handling er agape: En kærlighed, der ikke kun føler, men vælger, forpligter sig og giver sig selv. Det er denne kærlighed, vi er kaldet til at leve i.

Det var en stor glæde og en stærk oplevelse at se så mange mennesker samlet den 1. marts i Nykøbing Mors Frikirke i forbindelse med min indsættelse som præst.

Den første dag i marts blev en særlig dag. Efter en periode med kolde og grå dage brød solen frem, som et spejl af den glæde, der lyste i ansigterne hos kirkens medlemmer, venner og gæster. De varme møder, opmuntringerne og de velsignelser, der blev talt over min hustru, mig selv og kirken, rørte mig dybt. Det var også en stor glæde at dele dette øjeblik med min familie, herunder min far, som var rejst fra USA.

Midt i glæden blev jeg samtidig mindet om ansvarets tyngde. I min første prædiken udtrykte jeg ydmygt, at opgaven er større end mine egne kræfter. Mødet med håbet i forsamlingen og forventningerne til dette kald gjorde det klart for mig, hvor afhængig jeg er af Guds hjælp.

"Uden mig kan I slet intet gøre." (Johannesevangeliet 15,5)

Jeg er dybt taknemmelig for kaldet til denne tjeneste og for den tillid, kirkens ledelse har vist mig. Det er en glæde at få lov til at tjene i Danmark ved at dele det, Gud har lagt i mit hjerte: at forkynde hans ord og se liv blive forvandlet ved kraften i Jesus Kristus.

Med Guds nåde ser jeg frem til at opleve, hvordan Herren vil velsigne kirken, byen, landet og videre ud i Europa og verden. For vi er kaldet til at være verdens lys.

Guds velsignelse
Samuel Christian Tondje